Projektet "DNA of the POLAR SEAS", har til formål at undersøge hidtil ukendte mikroskopiske organismer i Arktis samt Antarktis. 99% af mikroorganismerne i Havene er stort set ukendte, da de ikke kan dyrkes i laboratoriet. Ved hjælp af DNA sekventering og Metagenom-analyse kan vi få ny viden om disse ukendte organismer. Projektet er økonomist støttet af Villum Kahn Rasmussen samt Lundbeck fondene. Endvidere har Canada Goose ydet støtte til beklædning.

Saturday, September 02, 2006

G3 - DAG 23: Der var engang...


..en jord, den blev skabt for 4.567 millioner år siden.

Sådan fortalte Minik i sit foredrag om livets begyndelse. Han har sammen med andre forskere rykket grænsen for hvornår der var Liv i havene (der anvendte sig af fotosyntese), fra ca. 2.700 millioner år siden til 3.800 millioner år siden..

Det i sig selv er en stor erkendelse - en lille milliard år er jo også en slags tid, men endnu vigtigere er følgerne, for hvis der allerede var organismer der kunne gøre brug af fotosyntese på dette tidspunkt (der er en avanceret kemisk reaktion der udnytter sollyset til at danne "sukker" og Ilt ud af vand og CO2), så må det første liv være opstået endnu tidligere.

Minik mener at det har opstået kort efter at havene blev dannet, det skete omkring 4.400 millioner år siden. Det vil så sige at liv er noget der opstår ret hurtigt hvis de rette betingelser er til stede.

Alt liv på jorden er jo som bekendt i familie med hinanden, fra Mennesker til Mangoer og fra Bakterier til Bavianer, vi har alle DNA i vores celler.

Men hvis liv kan opstå så nemt, kan det jo ikke kun have opstået én gang, det må have hændt utallige gange. De andre former har bare ikke kunne hamle op med "vores" familie og har aldrig kunne etablere sig.

se mere her om Minik og her om opdagelsen..

Det kan man jo så tænke lidt over mens man kører til arbejde, skole, børnhave eller vuggestue...

Brutalis (bundhenter) sänkes i vandet Foto: Rasmus Blom

0 Comments:

Post a Comment

<< Home