Projektet "DNA of the POLAR SEAS", har til formål at undersøge hidtil ukendte mikroskopiske organismer i Arktis samt Antarktis. 99% af mikroorganismerne i Havene er stort set ukendte, da de ikke kan dyrkes i laboratoriet. Ved hjælp af DNA sekventering og Metagenom-analyse kan vi få ny viden om disse ukendte organismer. Projektet er økonomist støttet af Villum Kahn Rasmussen samt Lundbeck fondene. Endvidere har Canada Goose ydet støtte til beklædning.

Saturday, January 20, 2007

G3 - DAG 160: Dyb skuffelse..

Det første bundtrawl fra dybet kom op i dag, det tog fra morgenstunden til langt ud på eftermiddagen at få sænket trawlet ned på 4700 meter og op igen.

Men der var ingen dybhavsfisk i nettet, desværre. Og Peter Rask Møller fra Zoologisk Museum, kunne næsten ikke skjule skuffelsen. Stemningen blev dog hurtig vendt da der blev joket af dubhavs-søpølsen der fik navnet Thøger, jeg skal undlade at fortælle hvem journalisten var der kom op med navnet.

Nu når jeg sidder og skiver, virker det dog knap så morsomt. Måske det er søkuller efter 8 dage til havs.

Anyways, der kom et par sjove vulkaniske sten med op som en souvenir fra dybet. Glæd dig skatter - der er et dybhavssmykke på vej..!

Efter endt foredrag om Galathea2 og -3 inviterede Troels Kløvedal til smugpremiere på hans nye serie om Nordkaperen i Indonesien. Ren søndagsguf. Herligt at høre ham fortælle historier om Indonesien når man lige har været der selv.

Vi skifter tidszone hveranden dag nu da kursen er stik Øst. Når vi kommer frem til Chile er vi kun 4 timer efter Danmark (og 3 efter UK) ...

0 Comments:

Post a Comment

<< Home