Projektet "DNA of the POLAR SEAS", har til formål at undersøge hidtil ukendte mikroskopiske organismer i Arktis samt Antarktis. 99% af mikroorganismerne i Havene er stort set ukendte, da de ikke kan dyrkes i laboratoriet. Ved hjælp af DNA sekventering og Metagenom-analyse kan vi få ny viden om disse ukendte organismer. Projektet er økonomist støttet af Villum Kahn Rasmussen samt Lundbeck fondene. Endvidere har Canada Goose ydet støtte til beklædning.

Tuesday, August 22, 2006

G3 - DAG 12: Isbjerge ved styrbord.

Det var så dagen hvor Øst-Grønland dukkede op ud af tågen og vi fik følgeskab af et par delfiner mens Isbjergene gled forbi, og det er virkelig bjerge, vi passerede et der må have været langt over 50 meter højt.

Vejret er blevet ganske koldt nu. Da vi passerede Grønlands shelfen eller kontinental soklen hvor bunden går fra 2000m til 300m går man også fra den varme Irminger strøm (fra Golfstrømmen) over til den kolde Grønlandsstrøm der siver ned langs kysten fra Polarbassinet i Nord. Her er vandet -1c på bunden..

Vi fik filtreret vores anden prøve i dag, og taget en ekstra prøve på selve shelfen (på 5m og 265m), vi har sat et større efterforsknings arbejde igang for at finde vores bakterier. Derudover har vi ændret vores filtrerings metode fra opkoncentrering af vandprøverne og centrifugering, til at lade vandet løbe gennem et filter på 0,22µm og dermed gemme filteret istedet for. På den måde er vi sikre på at vi har fat i dem.

Vi har kigget i mikroskop i dag og så nogle bakterier, men vi skal lige regne på koncentrationen for at se om det giver mening. Vi har fået stor hjælp af DOM (Opløst (Dissolved) Organisk Materiale) projektets dygtige teknikere. I morgen kører vi så et par prøver igennem et Flowcytometer (et apparat der selv kan tælle bakterier i en prøve vha. af laser), så får vi et klart svar.

Ellers har der været et par foredrag og film med Knud Rasmussen. Vi skulle efter sigende have rigtig gode chancer for Nordlys i nat ved 3 tiden og imorgen kl. ca. 7 er vi klar til at forsøge os ind igennem Prins Christians Sund (en genvej indenom Kap Farvel), selvom der er rapporteret en del IS..

Men Chefen vil gerne igennem tror jeg, og der er et større skib end vores der skulle have passeret igennem i går. Men man ved aldrig for Isen bevæger sig rundt.

Til Morten Villadsen: Du må hilse Rolf og sige at der er flere fra hans gamle besætning ombord, de har ikke glemt ham..(det er vist også svært).. ;-)

Imorgen eftermiddag skal vi til KAFFEMIK på GRØNLAND..

1 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Hvor er det bare alt for spændende. Både med jeres bakterier og naturens luner. Krydser fingre for at Nordlyset skinner på jer i nat...KH søs

6:57 PM

 

Post a Comment

<< Home