Projektet "DNA of the POLAR SEAS", har til formål at undersøge hidtil ukendte mikroskopiske organismer i Arktis samt Antarktis. 99% af mikroorganismerne i Havene er stort set ukendte, da de ikke kan dyrkes i laboratoriet. Ved hjælp af DNA sekventering og Metagenom-analyse kan vi få ny viden om disse ukendte organismer. Projektet er økonomist støttet af Villum Kahn Rasmussen samt Lundbeck fondene. Endvidere har Canada Goose ydet støtte til beklædning.

Friday, February 02, 2007

G3 - DAG 173: Kap Horn i sigte..

Vi blev vækket af skibets rulninger ved 6 tiden, og det var ikke rigtigt muligt at sove videre.
Vi sejlede igennem nogel gamle dønninger fra et lavtryk der lige havde passeret os. Jeg gik op på dækket over containerlaboratorierne og så flere bølger række op til min øjenhøjde, der vel var i omkring 8-9 meters højde. Der lyder voldsomt men VÆDDEREN er et fantastisk søstærkt skib, specielt dens "vinger" på siden gør at den ikke ruller særlig meget selv i så store bølger.

Vi rundede ikke rigtigt Kap Horn, men gik istedet NordØst op mod Magellan Strædets begyndelse. Vi skulle ind til Puntas Arena, verdens sydligste by, og få tanket op. På det første stykke ind i Magellan Strædet var det næsten lavtryk kommet over os, og det var et alvorligt et med vindhastighed på 28 m/s. Det havde været en ordentligt røvballetur vi havde fået hvis vi havde ligget ude i Drake Strædet. Men inde i Magellan Strædet var vi godt beskyttet. Vi fik dog lov til at ligge og vente på at gå i havn fra kl. 12 til kl. 22, fordi havnen ikke ville lade os komme ind i den vind. Og dog, vi kunne vist godt få lov, hvis vi lod to slæbebåde bugsere os derind. Men det ville Kaptajnen ikke være med til. Det var åbenbart ikke god stil.



(Kaptajn Blom ved roret (højre hånd) og "gashåndtaget" (venstre hånd), Bo Løkkegård fra STV og Morten Jastrup fra Politiken ser på og lærer af mesteren)

Noget godt kom der ud af den lange ventetid, for dem der ville fik lov til at styre skibet under OPO (OPerations Officeren) kommando. -"To-Niner-Seks", "Fire Frem"..


(Slæbebåd der ligger klar til at hjælpe VÆDDEREN til kajs, skulle det blive nødvendigt)

Kl. 23 fik vi spadseretilladelse og en hord af forskere indtog byens Irske Pub og fik slukket øl tørsten efter 3 uger på søen ombord et "dry ship".

0 Comments:

Post a Comment

<< Home