G3 - DAG 179: Farvel og Tak.

Farvel for denne gang, vi står af imorgen i Val Paraiso, Chile.

Det har været en lang, spændende og udbytteri tur.

Den største tak går til vores elskede koner, Jasmin og Mette, uden jeres støtte på hjemmefronten havde dette projekt aldrig kunne gennemføres, I har nu for anden gang holdt skansen derhjemme i selskab med alle de dejlige unger: Ida, Ditte, Linnea og Elias.

G3 - DAG 178: En lille Verden ?

Jeg synes tit vi oplever at verden synes lille, det er den global landsby, vi får direkte sendinger i Nyhederne fra fjerne egne. Er der overhovedet noget tilbage af denne jord hvor man ikke støder ind i naboens datters venner, hvor der ikke er de samme forretninger og produkter som derhjemme eller bare så overfyldt at man ønsker sig hjem med det samme.

Man skulle næsten ikke tro det.

Men verden er stor, kæmpestor! og det er en af de bedste opdagelser vi der har været ombord på dette togt får med hjem: Det at sejle i 4 uger uden at møde andre skibe, sejle flere døgn på havet uden at man har flyttet sig en centimeter på kortet.

Den anden opdagelse man kan tage med hjem er hvor lidt vi ved. Når dagligdagen kører er det jo svært at tro andet end at det meste er opdaget eller beskrevet, men se så her på dette togt, det er ikke andet end spørgsmålstegn, hvilke bakterier er der ?, hvad laver de?, hvilke fisk er der ? Hvordan kan de leve der ? Hvordan er deres immunforsvar ? Hvilke faktor spiller det alt samme i det store Kulstof kredsløb ? osv. osv.
Og for at nævne et eksempel som alle kan forstå: Da Peter Rask Møller hev en ny art fisk op fra dybhavet, var det ikke engang specielt usædvanligt, Peter har beskrevet 60 nye fiskearter i sit 37 årige liv, og han mener der kommer omkring 300-400 nye til hvert år..

Så der er masser at tage fat på for de nysgerrige..

Det er en stor verden og den er fyldt med hvide pletter.

G3 - DAG 177: Fællesnævneren.

Nu har vi sejlet med det gode skib VÆDDEREN i sammenlagt næsten 2 måneder med omkring 200 mennesker (2 besætninger og 2 sæt forskerhold + journalister). Og være sammen i så lang tid på et skib af VÆDDERENS størrelse, 24 timer i døgnet, giver et vist indblik i de deltagendes natur.


Fra starten af blev der ellers gjort et stort nummer ud af at det var 3 vidt forskellige grupper mennesker der nu skulle arbejde sammen.

Og jo, arbejdsopgaverne er forskellige og metoderne er forskellige, men menneskerne.. de er nok i bund og grund ikke så forskellige.

Der er nemlig er vigtig fællesnævner blandt alle ombord.

Nysgerrighed.

Det synes man måske er naturligt nok blandt forskere og journalister, der jo næsten lever af at være nysgerrige. Men man kan også være nysgerrig på flere måder. At søge tjeneste i søværnet og sejle i NordAtlanten er jo i bund og grund også nysgerrighed, for midt i det daglige trummerum ved man aldrig hvad der kan ske. Hvad der gemmer sig rundt om den næste pynt?

Det ses tydeligt her på VÆDDEREN for hvis mulighederne er der, som f.eks foredrag i hangaren eller 10 spørgsmål til professoren på agterdækket, så dukker nysgerrigheden frem.

Og journalister og forskere kommer på rundtur i maskinen og står i kø for at lære om sejlads og sekstanter, navigation og alverdens maritime emner,.., og selv ældre forskere viser interesse for helt nye områder af videnskaben de ikke selv er eksperter på.

Det er ikke fordi der er nogen der er tvunget til at være nysgerrige, måske med undtagelse af journalisterne, de fleste kan bare ikke lade være.

Hvis vi skal have flere til at blive forskere i Danmark, indenfor naturvidenskaben eller andre fag for den sags skyld, er det nysgerrigheden der skal værnes om.

Det er ikke sikkert du bliver forsker af at være nysgerrig, men hvis du ikke er nysgerrig, er det helt sikkert at du ikke bliver forsker (..eller journalist eller sømand eller...).

Længe Leve Nysgerrigheden.!

G3 - DAG 176: Sidste prøve på dæk & status.

Så fik vi taget den sidste prøve. Den blev taget fra 1950 meters dybde ud for Chiles vestkyst.

Alt i alt har vi fået prøver fra 9 forskellige steder på dette togtben (nogle af stederne fra flere dybder) :

• 2 prøver fra 4200 meter
• 1 prøve fra 1950 meter
• 1 prøve fra 1500 meter
• 7 prøver fra 400-500 meter
• 2 prøver fra 50-100 meter
• 1 prøve fra varmt vulkanisk udspring

Varmeste vand foruden det fra vulkaniske udspring der var 63 c, var fra Chiles vestkyst hvor vandet ved overfladen var 13 c. Koldeste vand observeret var -1,5 c.

På Grønlandstogtet fik vi 17 forskellige prøver og med de ekstra 14 prøver fra den sydlige halvkugle må det siges at have været to tilfredsstillende togter. Nu bliver det spændende at se hvad der så gemmer sig dernede i det kolde og dybe hav...

G3 - DAG 175: Mere Magellan..

Endnu en dag gennem Magellan Strædet. Nu gennem mange smalle steder hvor strømmen løber med op til 10 knob, vi har medstrøm så vi skal sejle hurtigere end 10 knob for at kunne styre skibet. Det er et utroligt smukt og øde landskab. I løbet af de 2 sidste dage har vi kun mødt en enkelt lille jolle. Der bliver lavet et par enkelte trawl og imorgen får vi vores sidste CTD vandhentning. Stemningen er lettere mat ombord. 4 ugers sejllads begynder at sætte sine mentale spor hos den civile besætning. Vi glæder os alle til at blive forenet med vores familier om en lille uges tid.

(Politikens Morten Jastrup henter inspiration på agterdækket)

G3 - DAG 174: Magellan Strædet

Der var afgang kl. 08.00 og efter endt manøvre-rulle (hvor vi kom for sent-..pinligt), blev der givet fuld skrue derudaf. Det blev dog også til en enkelt Hval-rulle i løbet af dagen.

Tierra Del Fuego eller Ildlandet hedder landskabet fordi da europæerne i 1500-tallet opdagede landet, var det første syn som mødte dem en masse bål på kysten fra de indfødte Yahgan-indianere. Derfor døbte de stedet Ildlandet.

Ferdinand Magellan født (1480 - 27. april 1521; portugisisk: Fernão de Magalhães; spansk: Fernando de Magallanes) var en portugisisk søfarer, som sejlede under spansk flag. Han sejlede 1. november 1520 som den første europæer syd om Sydamerika og var dermed den første europæer, der nåede Stillehavet. Passagen, der blev opkaldt efter ham, kaldes Magellanstrædet. Ekspeditionen var den første, der sejlede rundt om jorden. Magellan selv døde imidlertid på Filippinerne. (wikipedia)

G3 - DAG 173: Kap Horn i sigte..

Vi blev vækket af skibets rulninger ved 6 tiden, og det var ikke rigtigt muligt at sove videre.
Vi sejlede igennem nogel gamle dønninger fra et lavtryk der lige havde passeret os. Jeg gik op på dækket over containerlaboratorierne og så flere bølger række op til min øjenhøjde, der vel var i omkring 8-9 meters højde. Der lyder voldsomt men VÆDDEREN er et fantastisk søstærkt skib, specielt dens "vinger" på siden gør at den ikke ruller særlig meget selv i så store bølger.

Vi rundede ikke rigtigt Kap Horn, men gik istedet NordØst op mod Magellan Strædets begyndelse. Vi skulle ind til Puntas Arena, verdens sydligste by, og få tanket op. På det første stykke ind i Magellan Strædet var det næsten lavtryk kommet over os, og det var et alvorligt et med vindhastighed på 28 m/s. Det havde været en ordentligt røvballetur vi havde fået hvis vi havde ligget ude i Drake Strædet. Men inde i Magellan Strædet var vi godt beskyttet. Vi fik dog lov til at ligge og vente på at gå i havn fra kl. 12 til kl. 22, fordi havnen ikke ville lade os komme ind i den vind. Og dog, vi kunne vist godt få lov, hvis vi lod to slæbebåde bugsere os derind. Men det ville Kaptajnen ikke være med til. Det var åbenbart ikke god stil.



(Kaptajn Blom ved roret (højre hånd) og "gashåndtaget" (venstre hånd), Bo Løkkegård fra STV og Morten Jastrup fra Politiken ser på og lærer af mesteren)

Noget godt kom der ud af den lange ventetid, for dem der ville fik lov til at styre skibet under OPO (OPerations Officeren) kommando. -"To-Niner-Seks", "Fire Frem"..


(Slæbebåd der ligger klar til at hjælpe VÆDDEREN til kajs, skulle det blive nødvendigt)

Kl. 23 fik vi spadseretilladelse og en hord af forskere indtog byens Irske Pub og fik slukket øl tørsten efter 3 uger på søen ombord et "dry ship".