G3 - 1.000.000.000 basepar, tak !

I vores oprindelige projekt beskrivelse havde vi regnet med at sekventere små 100.000.000 basepar. Det var på baggrund af prisniveauet og vores daværende leverandør så meget der kunne blive råd til.
Som indenfor alt teknologi udvikling gælder Moore's Lov (eller en tilnærmelse) og det samt et godt samabejde med vores leverandør MWG har medført, at vi nu har været istand til at få ca. 10 gange så meget data for det samme budget.

G3 - Første analyse lover godt

Efter hjemkomst fra Antarktis og endelig modtagelse af prøverne i April i København (vi havde ladet prøverne blive ombord på VDRN), blev laboratorie arbejdet skudt igang.

Efter kynding vejledning fra NUF fra KU fik laborant Pia Friis med ekpert hånd ekstraheret DNA fra dybet. Det tredje store skridt var taget. (Første var få prøver indsamlet, andet var få dem hjem til laboratoriet).

Næste skridt i processen var en diversitetsanalyse, hvor mange forskellige bakterier er der i vores prøver ? Den blev udført i SydKorea af vores leverandør Macrogen. Analysen er en såkladt 16S RNA analyse, hvor man kigger på et gen der ændre sig ganske lidt over evolutionær tid. Så ved at analysere antallet af forskellige varianter af disse gener kan vi sige noget om hvor mange forskellige arter af bakterier der er i vores prøver.

De foreløbige resultater fra disse analyser viser uventet stor diversitet. Hvilket lover godt for de næste analyser.

G3 - POLAR DNA i CAMBRIDGE

I April i år havde Thomas en poster med om Polarhavenes DNA samt Galathea3 på konferencen "Microbial Genomes 2007" ved Univerity of Cambridge. Den vakte stor interesse og især mængderne af vand vi havde indsamlet gjorde indtryk.

Poster: Thomas Sicheritz-Ponten (2007)

G3: Super billeder fra GALATHEA 3 af Erik Refner.

Her et lille udpluk af nogle af de flotte billeder Erik Refner tog af os på
Galathea3 Ekspeditionen på Antarktis togtbenet.

(Rasmus og Nikolaj rigger CTD'en til)

(Rasmus og Nikolaj rigger CTD'en til - igen)

(Rasmus og Nikolaj i røg og damp på Deception Island)

(Rasmus og Nikolaj indsamler (varme) vandprøver på Deception Island)(Rasmus og Nikolaj (flyvende) på Deception Island)

(Rasmus og Theis på vej ud. Danco Island, Antarktis)

(Rasmus og Theis på vej op . Danco Island, Antarktis)

G3 - DAG 179: Farvel og Tak.

Farvel for denne gang, vi står af imorgen i Val Paraiso, Chile.

Det har været en lang, spændende og udbytteri tur.

Den største tak går til vores elskede koner, Jasmin og Mette, uden jeres støtte på hjemmefronten havde dette projekt aldrig kunne gennemføres, I har nu for anden gang holdt skansen derhjemme i selskab med alle de dejlige unger: Ida, Ditte, Linnea og Elias.

G3 - DAG 178: En lille Verden ?

Jeg synes tit vi oplever at verden synes lille, det er den global landsby, vi får direkte sendinger i Nyhederne fra fjerne egne. Er der overhovedet noget tilbage af denne jord hvor man ikke støder ind i naboens datters venner, hvor der ikke er de samme forretninger og produkter som derhjemme eller bare så overfyldt at man ønsker sig hjem med det samme.

Man skulle næsten ikke tro det.

Men verden er stor, kæmpestor! og det er en af de bedste opdagelser vi der har været ombord på dette togt får med hjem: Det at sejle i 4 uger uden at møde andre skibe, sejle flere døgn på havet uden at man har flyttet sig en centimeter på kortet.

Den anden opdagelse man kan tage med hjem er hvor lidt vi ved. Når dagligdagen kører er det jo svært at tro andet end at det meste er opdaget eller beskrevet, men se så her på dette togt, det er ikke andet end spørgsmålstegn, hvilke bakterier er der ?, hvad laver de?, hvilke fisk er der ? Hvordan kan de leve der ? Hvordan er deres immunforsvar ? Hvilke faktor spiller det alt samme i det store Kulstof kredsløb ? osv. osv.
Og for at nævne et eksempel som alle kan forstå: Da Peter Rask Møller hev en ny art fisk op fra dybhavet, var det ikke engang specielt usædvanligt, Peter har beskrevet 60 nye fiskearter i sit 37 årige liv, og han mener der kommer omkring 300-400 nye til hvert år..

Så der er masser at tage fat på for de nysgerrige..

Det er en stor verden og den er fyldt med hvide pletter.

G3 - DAG 177: Fællesnævneren.

Nu har vi sejlet med det gode skib VÆDDEREN i sammenlagt næsten 2 måneder med omkring 200 mennesker (2 besætninger og 2 sæt forskerhold + journalister). Og være sammen i så lang tid på et skib af VÆDDERENS størrelse, 24 timer i døgnet, giver et vist indblik i de deltagendes natur.


Fra starten af blev der ellers gjort et stort nummer ud af at det var 3 vidt forskellige grupper mennesker der nu skulle arbejde sammen.

Og jo, arbejdsopgaverne er forskellige og metoderne er forskellige, men menneskerne.. de er nok i bund og grund ikke så forskellige.

Der er nemlig er vigtig fællesnævner blandt alle ombord.

Nysgerrighed.

Det synes man måske er naturligt nok blandt forskere og journalister, der jo næsten lever af at være nysgerrige. Men man kan også være nysgerrig på flere måder. At søge tjeneste i søværnet og sejle i NordAtlanten er jo i bund og grund også nysgerrighed, for midt i det daglige trummerum ved man aldrig hvad der kan ske. Hvad der gemmer sig rundt om den næste pynt?

Det ses tydeligt her på VÆDDEREN for hvis mulighederne er der, som f.eks foredrag i hangaren eller 10 spørgsmål til professoren på agterdækket, så dukker nysgerrigheden frem.

Og journalister og forskere kommer på rundtur i maskinen og står i kø for at lære om sejlads og sekstanter, navigation og alverdens maritime emner,.., og selv ældre forskere viser interesse for helt nye områder af videnskaben de ikke selv er eksperter på.

Det er ikke fordi der er nogen der er tvunget til at være nysgerrige, måske med undtagelse af journalisterne, de fleste kan bare ikke lade være.

Hvis vi skal have flere til at blive forskere i Danmark, indenfor naturvidenskaben eller andre fag for den sags skyld, er det nysgerrigheden der skal værnes om.

Det er ikke sikkert du bliver forsker af at være nysgerrig, men hvis du ikke er nysgerrig, er det helt sikkert at du ikke bliver forsker (..eller journalist eller sømand eller...).

Længe Leve Nysgerrigheden.!

G3 - DAG 176: Sidste prøve på dæk & status.

Så fik vi taget den sidste prøve. Den blev taget fra 1950 meters dybde ud for Chiles vestkyst.

Alt i alt har vi fået prøver fra 9 forskellige steder på dette togtben (nogle af stederne fra flere dybder) :

• 2 prøver fra 4200 meter
• 1 prøve fra 1950 meter
• 1 prøve fra 1500 meter
• 7 prøver fra 400-500 meter
• 2 prøver fra 50-100 meter
• 1 prøve fra varmt vulkanisk udspring

Varmeste vand foruden det fra vulkaniske udspring der var 63 c, var fra Chiles vestkyst hvor vandet ved overfladen var 13 c. Koldeste vand observeret var -1,5 c.

På Grønlandstogtet fik vi 17 forskellige prøver og med de ekstra 14 prøver fra den sydlige halvkugle må det siges at have været to tilfredsstillende togter. Nu bliver det spændende at se hvad der så gemmer sig dernede i det kolde og dybe hav...

G3 - DAG 175: Mere Magellan..

Endnu en dag gennem Magellan Strædet. Nu gennem mange smalle steder hvor strømmen løber med op til 10 knob, vi har medstrøm så vi skal sejle hurtigere end 10 knob for at kunne styre skibet. Det er et utroligt smukt og øde landskab. I løbet af de 2 sidste dage har vi kun mødt en enkelt lille jolle. Der bliver lavet et par enkelte trawl og imorgen får vi vores sidste CTD vandhentning. Stemningen er lettere mat ombord. 4 ugers sejllads begynder at sætte sine mentale spor hos den civile besætning. Vi glæder os alle til at blive forenet med vores familier om en lille uges tid.

(Politikens Morten Jastrup henter inspiration på agterdækket)

G3 - DAG 174: Magellan Strædet

Der var afgang kl. 08.00 og efter endt manøvre-rulle (hvor vi kom for sent-..pinligt), blev der givet fuld skrue derudaf. Det blev dog også til en enkelt Hval-rulle i løbet af dagen.

Tierra Del Fuego eller Ildlandet hedder landskabet fordi da europæerne i 1500-tallet opdagede landet, var det første syn som mødte dem en masse bål på kysten fra de indfødte Yahgan-indianere. Derfor døbte de stedet Ildlandet.

Ferdinand Magellan født (1480 - 27. april 1521; portugisisk: Fernão de Magalhães; spansk: Fernando de Magallanes) var en portugisisk søfarer, som sejlede under spansk flag. Han sejlede 1. november 1520 som den første europæer syd om Sydamerika og var dermed den første europæer, der nåede Stillehavet. Passagen, der blev opkaldt efter ham, kaldes Magellanstrædet. Ekspeditionen var den første, der sejlede rundt om jorden. Magellan selv døde imidlertid på Filippinerne. (wikipedia)

G3 - DAG 173: Kap Horn i sigte..

Vi blev vækket af skibets rulninger ved 6 tiden, og det var ikke rigtigt muligt at sove videre.
Vi sejlede igennem nogel gamle dønninger fra et lavtryk der lige havde passeret os. Jeg gik op på dækket over containerlaboratorierne og så flere bølger række op til min øjenhøjde, der vel var i omkring 8-9 meters højde. Der lyder voldsomt men VÆDDEREN er et fantastisk søstærkt skib, specielt dens "vinger" på siden gør at den ikke ruller særlig meget selv i så store bølger.

Vi rundede ikke rigtigt Kap Horn, men gik istedet NordØst op mod Magellan Strædets begyndelse. Vi skulle ind til Puntas Arena, verdens sydligste by, og få tanket op. På det første stykke ind i Magellan Strædet var det næsten lavtryk kommet over os, og det var et alvorligt et med vindhastighed på 28 m/s. Det havde været en ordentligt røvballetur vi havde fået hvis vi havde ligget ude i Drake Strædet. Men inde i Magellan Strædet var vi godt beskyttet. Vi fik dog lov til at ligge og vente på at gå i havn fra kl. 12 til kl. 22, fordi havnen ikke ville lade os komme ind i den vind. Og dog, vi kunne vist godt få lov, hvis vi lod to slæbebåde bugsere os derind. Men det ville Kaptajnen ikke være med til. Det var åbenbart ikke god stil.



(Kaptajn Blom ved roret (højre hånd) og "gashåndtaget" (venstre hånd), Bo Løkkegård fra STV og Morten Jastrup fra Politiken ser på og lærer af mesteren)

Noget godt kom der ud af den lange ventetid, for dem der ville fik lov til at styre skibet under OPO (OPerations Officeren) kommando. -"To-Niner-Seks", "Fire Frem"..


(Slæbebåd der ligger klar til at hjælpe VÆDDEREN til kajs, skulle det blive nødvendigt)

Kl. 23 fik vi spadseretilladelse og en hord af forskere indtog byens Irske Pub og fik slukket øl tørsten efter 3 uger på søen ombord et "dry ship".

G3 - DAG 172: Timeglas delfiner rammer de høje toner

(Foto: Duke University)

Godt på vej ud over Drake Strædet lige efter foredraget om CO2 flux fra Søren og Lotte fra Risø, bliver der set en lille gruppe Timeglas Delfiner ved bagbord. Og så går det stærkt, -"Hvalrulle!" bliver der prajet over anlægget om VÆDDEREN bremser op mens den slår en skarpt sving til bagbord. 3 min senere er gummibåden "Lillebror" på vej henimod Delfinerne med Jacob og Line ombord og deres lytteudstyr.

Der er åbenbart aldrig blevet optaget lyde fra disse delfiner før, dels fordi Drake Strædet ikke er så let tilgængeligt og dels fordi deres lyde har en meget høj frekvens, der ikke kan optages på nomale bånd. Jacob og Line har derfor noget avanceret grej med til det samme.

En halv time senere kommer de i land og kan ikke få armene ned igen. De fik dem i kassen. Det har ellers været småt med optagelser af hvaler og delfiner projektet har gjort indtil nu og det er selvom projektet har været med hele vejen rundt.

Anyways, bloody well done !.

Jeg kan så fortælle som en afsluttende bemærkning at lyden de udsender lyder som (dvs. efter hastigheden er sat ned så vi kan høre det): biipp,............,biipp, ....., biipp,......osv.

Formiddagen var gået med at filtrere små 800 liter vand..

G3 - DAG 171: Goodbye and Good Luck..

Arrivederci Antarctica. Hola Terra Del Fuego.

Det sidste Isfisk blev halet på dæk, den sidste iskolde vandhentning blev halet op fra dybet og der blev søsurret til den store guldmedalje.

Vi gjorde klar til at sejle over det berygtede Drake Stræde. Der ligger et lille blæsevejr på vores vej. Chefen ville gerne afsted med det samme for at komme før uvejret, men vi skulle lige have de sidste prøver ombord. Så må vi tage røvballe vejret hvis det kommer.
(Vejrsituation d. 31.01.07 kl. 11 dansk tid, iflg. RISØ)

PS: Husk at se Dokumentaren "En mand af ære" på lørdag på DR2, den er lavet af journalisten Morten Beiter der er med her ombord.

G3 - DAG 170: Deception Island - snyd og bedrag?

(Foto: DOC)

Der var et sted vi næsten hele tiden har været sikre på at besøge og det gjorde vi så i dag. Deception Island. En vulkan ø, der mest minder om en kold Santorini. Dog med gamle nedbrændte hvalfanger hytter og olietanke istedet for Græske Taverna. Men så holder uligheden næsten også op.

Ved indsejlingen var der næsten kø for at komme ind af bare Cruisebåde. For vi må nok indrømme det. Antarktis er ikke så øde for man skulle tro. Specielt her ved den nordlige del af den Antarktiske Halvø hvor der ikke er mere en langspyts klat til Sydamerika har vi set flere Cruisere.

Jeg hørte forleden fra en pålidelig kilde, at Cruisebådene holder daglig radiokontakt til hinanden for at koordinere deres sejlruter, så de kan sejle alene og dermed opretholde illusionen om ensomheden for kunderne.

Sådan er det. I dag så jeg to Cruisere, en fra Grækenland ? og en fra Norge ? plus et par mindre sejlbåde.

Og drømmen om at bade ved Antarktis fik flere dele af besætningen også stillet i dag, men det kolde gys var endnu en illusion, idet der blev badet ved et udløb af nogle underjordiske varme kilder. Men hvad gør det. Billedet er i kassen. For slet ikke at tale om "ekspeditionsdeltagerne" på den Norske cruisebåd, de sad i bikinier ude på dækket i den opvarmede Jacuzzi..

Næh, så var der mere stil over dem (inklusive undertegnede) der hoppede i ved Danco Island i går se selv i Berlingeren i dag, her var det ikke bare for kameraet, næh nej, ikke tale om. Var der nogen der sagde X-factor..!?

Antarktis, ordet smager af eventyr mere end noget andet, og det er det også hvis man bevæger sig ud af sikkerhedszonen. Men på vædderen i dag og for alle Charter turisterne er det nok mere en illusion. Et selvbedrag, Wellcome to Deception Island.

Historikeren Lif der er med ombord har fundet på at vi skal lægge et minde til vore efterkommere på en fremtidig Galathea 4 ekspedition. En kasse med forskellige sager i samt en bog vi alle kan skrive i og en flaske sprut. Den skal så lægge på en lille ø og der skal bygges en varde omkring den. I og for sig en glimrende idé. Jeg er bare bange for at det ikke bliver Galathea 4 der finder den først men en turist der tænker: "- glimrende en udendørsgrill med sprut i!".

På den faglige front tog vi os sammen og smækkede forskerhælene i. Selvom projektet hedder Polarhavenes DNA, kan man jo godt slæbe rundt med 50 kg vand fra de varme (63c) kilder på Anti-Santorini.

(Foto: Lars Kolind)

G3 - DAG 169: Here comes the Sun...

Endelig kom der sol. Efter 18-19 dage med skyer og tåge, kom solen endelig frem. Og den er stærk hernede. Det vil sige, ozonlaget er tyndt.. og det kan mærkes. Efter et par timer udenfor (med faktor 30 på) ses det tydeligt i spejlet.

Vi ligger og trawler i øjeblikket efter pelagiske fisk til Antifryseprotein projektet. For et par timer siden lå der 3 Pukkelhavler og smæskede sig i krill 10 meter foran skibet, så vi måtte sejle udenom. De så ikke ud til at tage videre notits af Søværnets Fregat HDMS VÆDDEREN.

Stemningen har fået et par nyk opad, efter den succesfulde landsætning i går, hvor hele besætningen var i land. Der var tegn på en begyndende "mytteri-stemning" hos besætningen over uvisheden om de overhovedet ville kunne få mulighed for at komme i land.

Vi håber på at kunne få en vandprøve i dag på lavt vand. At få tid til sit eget forskningsprojekt kræver lidt lobby arbejde her ombord. Det er meget dynamisk planlægning. Men nu er de fleste af fiskeprojekterne vist nogenlunde tilfredse, så det burde lettet presses på tidsplanen.

Det er planen at vi sejler fra Antarktis d. 31/1. Herfra går turen over det berygtede Drake Strædet, der kan være en barsk oplevelse. Ind gennem Magellan Strædet forbi Puntas Arenas og videre op langs Vestkysten til Val Paraiso. Det blever noget af en omvæltning at komme fra Antarktis til sommer og 28c i Chile.

G3 - DAG 168: Sejler med hvaler og svømmer med pingviner

X ud for Antarktis.

Så kom vi endelig i land. Og der var masser af pingviner og sæler. Tidligere på dagen kom nogle Pukkelhvaler rigtigt tæt på.

Vi lader billederne tale for sig selv. (Alle foto af DOC)

G3 - DAG 167: Fisk, foredrag og et par hvaler

Så blev fiskefolkene glade. Der blev fisket på livet løs i dag med flere gode fangster. Dagens mest spektakulære bifangst må være denne otte-armede blæksprutte:

Som opfølgning på gårsdagens beskrivelse af Isfiskens manglende Hæmoglobin i blodet kan det her ses tydeligt på billedet, hvor Arthur Devries tapper det HVIDE blod fra fisken.

Og så dagens sprørgsmål:

Isfiskene har genet der koder for Hæmoglobin, dvs. dens forfædre har haft det. Uden hæmoglobin i blodet kan Isfisken ikke transportere så meget ilt rundt i kroppen som de rødblodede fisk.

Så hvad er fordelen ved det hvide blod ? Hvorfor har evolutionen selekteret for det hvide blod uden hæmoglobin hos Isfiskene her ved Antarktis ?

Det kan nævnes at der lever rødblodede fisk side om side med Isfisken.

Korrekt svar kan sendes til NATURE.

Vi holdt foredrag i hangaren og det var et stærkt udbygget af slagsen, vi havde hyret skoleeleverne til af oprense DNA fra ærter men vi holdt foredraget, og præsentationen var blevet krydret med nye multimedie indslag.

Vi fik rigtig god respons bagefter, desværre var der ikke mødt så mange af besætningen op for vi havde gjort et stort nummer ud af at følge KISS princippet (Keep It Simple Stupid!) til ære for dem.

En af forskerne sagde "I er jo professionelle formidlere".

PS: Nå ja, det glemte jeg næsten, jeg fik optaget film af et par Pukkelhvaler der dykkede, med halefinnen flot ude af vandet.. .så mangler vi bare en Blåhval der æder og et par Kejserpingviner plus en Leopardsæl og en enkelt Spækhugger up close .. og selvfølgelig LANDGANG på ANTARKTIS !!! Vi er flere der snakker om at svømme i land hvis vi ikke snart kommer i land.

G3 - DAG 166: Ship O'høj - land i sigte !

Endelig er vi kommet frem til den Antarktiske halvø. Vi lå udenfor Palmer Station på Anver Island, der er en Amerikansk forskningsstation og der bliver fisket på livet løs. Der er rift om forskningstiden nu og der er tætte forhandlinger både ved og udenfor projektleder møderne. En mulig landgang i går blev dog ikke til noget da Søværnet ikke havde anmeldt vores ankomst i tide..

Det var ikke så godt.

Vi satser på at komme i land i morgen.

Der blev fanget flere Isfisk med fiskestang fra skibet, her ses Peter Rask Møller fra Zoologisk museum med en. Det specielle ved Isfisk er at deres blod er hvidt !, de mangler simpelthen Hæmoglobin i blodet. Se mere om Isfisk projektet her.

G3 - DAG 165: Lyd i Oceanerne - men ikke mange fisk.

(Hans Ramløv fra Antifryseprotein projektet med dagens bifangst, en kæmpegople)

I dag var det så Søndag på skibet. Det betyder brunch fra 09:00-10:30.

Derudover stod den på Pelagisk Trawl til Antifryseprotein projektet. Desværre var det ikke helt de rigtige fisk der blev fanget (se billede) , men sådan går det jo.

Jeg deltog også i en lille session med Lars Kolind og Niels Lorentzen (Projekt: Immunsystemets Oprindelse). Det gik ud på at prøve at beskrive deres projekt som om det var i TV Avisen og du hade 2 min til at svare på spørgsmålene: Hvad laver I ? og Hvorfor er det vigtigt ?

Det er ikke helt så nemt altid. Men Niels gjorde det nu rigtigt godt.

Og hvad går det så ud på ?

Det går ud på at studere fisks Immunforsvar ved at lave genetiske analyse af vævsprøver fra deres organer. Ved at forstå fiskenes immunsystem, der er et simplere system en vores kan vi få en bedre indsigt i de basale funktioner i meneskets immunsystem og dermed et bedre grundlag for at udvikle nye vacciner.

Capiche'?

Så var der foredrag om Lyd i Oceanerne - der handlede om havpattedyrs hørelse og udsendelse af lyde. Hvalfolkene Jacob og Line har desværre ikke været så heldige indtil nu, da vi har set usædvanligt få hvaler på turen. Men nu kommer vi tættere på land om et par dage og det er der Kril'en gemmer sig (hvalernes primære føde (et lille krebsdyr)).

Tiden blev igen sat frem her til frokost så nu er vi kun 8 timer bagefter DK.

G3 - DAG 164: The Shortest Day

Vi stod sent op og gik tidligt i seng efter Togtleder Søren Rysgård havde holdt foredrag om Klimaforskning.

Efter 14 dages sejlads uden landkending er der ved at være en vis mørhed at spore hos den civile besætning.

G3 - DAG 163: The Longest Day (so far..)

HAVKARLE


(Foto: Adam Jeppesen/STV)

Anden prøve (PDNA-11) skulle tages idag.
Igen på 4200 meter.

Der var også flere aktiviteter så CTD'en kom først op fra dybet kl. ca. 17, herefter var der så interviews med STV's Bo Løkkegård, der laver film til både TV2, DR og Undervisnings-ministreriet her på Galathea.

Så blev det tid til skafning og herefter blev der kaldt til samlig i hangaren for at vi alle kunne blive døbt.
Dåben foregik ved at man stak sit hoved ned (helt ned - en enkelt blev der buet af og måtte gøre det om) i en spand med havis-vand og
derefter fik man sit navn at vide samt et bevis udleveret.

(Signe og Ida kaster flaskeposten)

En udmærket dåbs ceremoni. Se Politikken her.

Jeg fik navnet "Den Vidende Semi-Tvilling" og Nikolaj blev "Den Søgende Semi-Tvilling".

Det er tydeligt de ikke har vidst hvem der var hvem ;-) .. eller også skyldes det simpelthen at jeg bankede en del af forskerne og besætningen i et Trivial Pursuit lignende spil. Og at Nikolaj har været så høflig (som en af de få), at stille spørgsmål til ALLE foredragsholderne.

Hvem ved hvad de har tænkt på oppe på broen under nattevagten.

Nå, men det tog sin tid at få døbt 100 mand og den blev omkring kl. 20.30 før vi kom igang med filtreringen.

(Chefen var den første til at blive døbt)

Og gudhjælpe mig om det ikke også var Bingoaften, så vi fulgte med fra containerlaboratoriet mens vi arbejdede. Der var præsten der læste numrene op ud over højttaler anlægget. Vi havde så fået en walkie med ud i containeren så vi kunne råbe "Bingo!".

"Så er der bingo fra Blom brøderene i container 4".

2 rækker gav et gavekort på 250 kr til skibskantinen (kiosk). Hey hey, tju hej hvor det kører.

Så fulgte der et par timer med filtrering af 720 liter havvand, indtil Bo og Adam fra STV kom kl. 02.00 og ville lave flere optagelser og interviews.

(Fra venstre: Adam Jeppesen, Nikolaj og Bo Løkkegård)

De var oppe fordi de skulle sende LIVE til TV2 middagsnyhederene kl. 12 Søndag. Det gør de hver søndag - spread the word..

Kl. 05.00 var vi færdige.
Vi var også færdige med at filtrere vandet så det passede fint.

Et smut forbi kabyssen hvor bageren havde lavet friske Wienerbrød - og så var det lige i køjen.

G3 - DAG 162: Blummenwasser - sehr gut..

(Nikolaj set igennem vandbeholderen på CTD'en. De to gennemgående elastikker er dem der holder røret tæt når de lukkes på en bestemt dybde.)

Vi vågnede op til lyden af Kong Neptun stemme der rungede over hele skibet. Han var godt sur over at vi var sejlet ind på hans område med så mange "kagler" ombord (kagle: en person der ikke er døbt i det pågældende område, Nordpolar cirklen, Ækvator eller Sydpolar cirklen). Chefen (kaptajnen) lovede at vi ville være "havkarle" (havkarl: en der er døbt) inden vi sejlede ud af området (dvs. tilbage over Sydpolarcirklen).

Ellers står dagen i vandprøvens tegn, 2 x CTD kast + plankton net. I alt en 10 timers operation, herefter kommer der så 8-9 timers filtrering...

(Sensorene der måler C-conductivity (saltkoncentration), T-Temparature,
D-Depth (på baggrund af trykket))

Vejret er heldigvis fint med en rolig sø og minimal vind. Hvalfolkene er optimistiske, de har siddet mange forgæves timer i Istønden og spejdet efter hvaler de sidste par dage, men pga. bølgerne har det været stort set umuligt at spotte nogle.

(Udløsningsmekanismen til lukning af beholderne på en given dybde. Lukningen styres via computer fra en af containerne. Kommunikationen går via et kabel der ligger flettet inden i wiren der holder CTD'en.)

Vi ligger på 4600 meter vand på koordinaterne 66'35 S - 108'55 W

G3 - DAG 161: Skoletjeneste i Lab 4

(billedet er fra aftenen før, her bliver det ikke mørkt om natten)

Vi skulle have haft endnu en prøvetagning på dybt vand i dag, men vejret ville det anderledes så ledelsen besluttede at sejle videre.

Der var godt rav i den med vind på 20 m/s. Ikke at man lægger nævneværdigt mærke til det her på VÆDDEREN, hun er en stabil dame uden særlig meget slinger i valsen. Mere om det på et senere tidspunkt, så får I den store skibsgennemgang.

Nå men så er det jo godt at vi har 3 friske 1.G'er ombord, der gerne vil lære noget. Nikolaj havde taget ingredienser med til et hjemme DNA ekstraktionsforsøg, som vi gerne vil have eleverne til at lave mens vi holde foredrag i hangaren.

Så det krævede en generalprøve. Og det gik fint Ida, Signe og Christian fik vha. opvaskemiddel, ananasjuice, salt og alkohol trukket DNA ud af en pose ærter - Godt gået.

De er også nogen kvikke nogen kan I tro. Læs mere på deres Blogs:

Ida Andersen Tambjerg

Signe Brokjær Nielsen

Christian Riisager-Pedersen

G3 - DAG 160: Dyb skuffelse..

Det første bundtrawl fra dybet kom op i dag, det tog fra morgenstunden til langt ud på eftermiddagen at få sænket trawlet ned på 4700 meter og op igen.

Men der var ingen dybhavsfisk i nettet, desværre. Og Peter Rask Møller fra Zoologisk Museum, kunne næsten ikke skjule skuffelsen. Stemningen blev dog hurtig vendt da der blev joket af dubhavs-søpølsen der fik navnet Thøger, jeg skal undlade at fortælle hvem journalisten var der kom op med navnet.

Nu når jeg sidder og skiver, virker det dog knap så morsomt. Måske det er søkuller efter 8 dage til havs.

Anyways, der kom et par sjove vulkaniske sten med op som en souvenir fra dybet. Glæd dig skatter - der er et dybhavssmykke på vej..!

Efter endt foredrag om Galathea2 og -3 inviterede Troels Kløvedal til smugpremiere på hans nye serie om Nordkaperen i Indonesien. Ren søndagsguf. Herligt at høre ham fortælle historier om Indonesien når man lige har været der selv.

Vi skifter tidszone hveranden dag nu da kursen er stik Øst. Når vi kommer frem til Chile er vi kun 4 timer efter Danmark (og 3 efter UK) ...

G3 - DAG 159: Ensom i søen

Nu befinder vi os så langt væk fra alting at selv Albatrodserne vender om. Her er ingen andre skibe, ingen øer, ingen helikoptere der har rækkevidde her ud til og 7 dages sejlads til nærmeste hospital, kort sagt: in the middle of bloody nowhere.

Vi ved kun at Polarstern ligger ved Weddelhavet og at et dansk sejlskib er på vej til den Antarktiske halvø. That's it. Det er sådan cirka 2-3000 km herfra.

Vi har ikke set andre skibe siden Christchurch for en uge siden.

Men samtidig har vi stadig internet adgang (ok den ryger nok snart satellitten er kun 2 grader over horisonten her), varme retter to gange dagligt og videofilm eller foredrag om aftenen. Vi har varmt vand i hanerne og containerlaboratorierne har indlagt varme.

Men derfor kan man ikke lade være med at tænke på hvis nu.. Og derfor er det en god ide at gå en tur på dækket om aftenen når det er koldt og det blæser og gynger - og mærke naturens kræfter. Det skærper sanserne. For selvom det er ekspedition i luksusklassen (ok måske ikke luksus - men temmelig langt fra Schackelton - Scott og Amundsen), skal man tænke sig om hele tiden.

Og hvis nu uheldet var uden og alle 279 backup systemer gik ned og vi var nødt til at gå i bådene, hvordan ville det så foregå ? Panik ? Roligt ? Hvem af de ombordværende ville bevare roen og hvem ville ikke ?

Og hvad så når vi alle sad i redningsflåden ? Hvor lang tid ville der gå inden nogen ville komme og samle os op ?

5-7 dage sagde de på broen.

Hmm, så ved man det.

G3 - DAG 158: Isbjerge om styrbord.

Her til morges passerede vi et Isbjerg der målte 1 km i længde, 400 m i bredde og var melle 60-80 meter højt.

Vejret er blæsende 13 m/s med sne, havoverflade temperaturen er 0,2 c, lufttemperaturen 0 c og bølgehøjde 4 meter.

Velkommen til Antarktis !.

G3 - DAG 157: Flaskepost fra Grønland fundet !!

Igår havde vi igen en af de dage der går med forlægning (dvs. sejlads), det er jo et langt togtben det her, så det gælder om at holde skruen i vandet. Der blev dog tid til en lavt CTD kast på 400 meter samt et par andre prøveindsamlinger til Kulstof og DOM projekterne.

Om aftenen fortaltet Lars Kolind om gamle virksomheds organisationer og nye måder at organiserer sig på. Han har åbenbart skrevet en bog om emnet kaldet "Kolind Kuren". Han havde desværre glemt at få et par eksemplarer med ombord. Så det må blive senere.

Flaskepost.

I ved jo godt at vi har udsendt flaskeposter ud ved hver af vores prøvetagninger og minsandten om ikke en af dem vi sendte afsted i ØstGrønland er dukket op igen !

Hvorhenne ?

Ja umiddelbart skulle man tro at den var havnet enten på Grønlands Vestkyst eller over ved Canadas Østkyst pga den Øst Grønlandske strøm (EGC) der fører det kolde Polarvand ned langs Grønlands Østkyst og op langs vestlysten af Grønland.

Men nej, den er gået sine egne veje og skyllede op på en stenstrand i Irland...


En mulig vej er den stiplede røde linje.

Den blev fundet af Conservation Ranger Eoin Mc Greal .

******
Dear Sir/Madame,
Yesterday, 21/12/06, at 1330Hrs, I found bottle no. PDNA-3 (from the 3rd Danish Galathea Expedition 2006-2007) at Sruhir Strand, Roonah.Louisburgh, Co. Mayo, Ireland. The bottle was washed up on a shinglestorm beach and was found at the mid high-water mark. This location isat Latitude 53 Degrees 43.0 N and Longitude 09 Degrees 54.1 West. Thebottle and contents were in good condition.I would be interested to know more about your expedition with regards to your findings on polar currents, how many bottles were released and whether any more have been washed up, etc..
With Regards,

Eoin Mc Greal
Conservation Ranger
National Parks & Wildlife Service
Aghinish
Ballinrobe
Co. Mayo
Ireland
*****

G3 - DAG 156: En bakterie, to bakterier, tre bakterier, fire bakterier..,

Gode nyheder.

Vi fik hjælp af Professor Morten Søndergård og Ph.d. stud. Theis Kragh til at kvantificerer hvor mange bakterier der egentlig er i vores prøver. Når vi ved det kan vi herefter cirka beregne hvor meget DNA vi kan ekstrahere fra de enkelte dybder.

De har et såkaldt Flowcytometer med ombord der kan tælle alger, bakterier og vira fra en vandprøve. Groft sagt presses vandprøven igennem en tyndt rør hvor en laser "tæller" de enklete organismer,.. ganske snedigt.

Anyways de foreløbige resultater er at der er godt med bakterier og nok til at få en god portion DNA...

G3 - DAG 155: Hvide pletter under den Antarktiske konvergenszone

I dag sejlede vi ind i det kolde Antarktiske vand, der ligger rundt om Polen i det der kaldes Den Antarktiske Konvergenszone. Det er den grænse der findes imellem det varme vand fra henholdsvis det Indiske Ocean, Atlanter- og Stille Havet, og det MEGET kolde Antarktiske vand. Havtemperaturen faldt fra 6-8c til 0-1c. Grænsen fungerer også som en barriere der adskiller visse dele af faunaen. For eksempel findes der kun Isfisk indenfor Zonen.

Igen idag stod den på næsten udelukkende på sejlads og vi satte kursen mod den Sydlige Stillehavsryg, hvor der skulle fiskes med bundtrawl ned til 2500-2800 meter.

Når der fiskes med bundtrawl er det ikke helt ligemeget hvor nettet kastes ud henne, da udstyret ombord ikke er af industriel klasse, men betydeligt mindre, skal man først sikre sig af bunden er relativ flad og ikke består af for mange store sten og klippestykker.

Og hvordan gør man så det ?

Der er måske mange der troede ligesom mig at havbundens topografi (landskab) var kendt ? Det kan man jo se i ethvert Atlas. Men de tegninger er det rene gætværk. Hernede omkring sydpolen er data om havbunden mildest talt mangelfulde. De fleste dybdemålinger stammer fra de enkelte skibe der har sejlet her før og taget ekkolodsmålinger. Men der er langt imellem målingerne. Det svarer til du flyver fra Tyskland til Italien og tager en måling til landjorden hver 100 km. Måske for du en måling af en alpetop i ny og næ måske fanger du kun målingere fra dalene. Så trækker du en linie imellem punkterne og når andre kigger på kortet ser det ganske fladt ud med et par enkelte bjergtoppe måske..?

Dertil kommer at de skibe der tog målinger tidligere ikke har haft GPS, så selvom der findes en dybdemåling er det ikke sikkert at postionen er helt præcis..!

Vi sejler på store hvide pletter af søkortet.

Og her er det så er et anden forsknings/kortlægnings-projekt kommer ind i billedet. Det er Farvandsvæsenet der har et meget avanceret Ekkolod monteret under skroget, en såkladt "Batwing", der kan kortlægge havbunden meget nøjagtigt. Den tegner et 10-15 km bredt bælte hele vejen rundt på Galathea 3's rute. Det er det danske firma Reson, som har leveret udstyret: et multibeam-ekkolod til en pris af otte millioner kroner.

Billedet er fra Oslo Fjord, Norge. (Reson)

De kan sågar se om bunden på 4000 meter er jævn sandbund eller stenet. Så det er i tæt samråd med Søopmålerne fra Farvandsvæsenet at forskerne, fiskemester Åge og ikke mindst Chefen beslutter hvor bundtrawlet skal sættes.